Du har måske ikke den fedeste løn. Eller gider ikke at give mere til virksomheder, der bidrager mere til CO2-udslip. Varer bliver fragtet hist og pist i Europa eller hele verden, for at til sidst ende i din stue, din have eller dit køkken. Sådan er det lige nu.
Men vi begynder næppe med, at bygge vores egen laptop. Det er trods alt nemmere, at lave noget vi skal spise. En af Blackmarkets formål er, at vores følgere vil kunne lære mere om, hvordan du gør tingene selv. Do It Yourself!
I denne lille artikel vil vi give dig opskrifter til plantebaseret mælk og hurtigt fermenterede grøntsager, en type af ”pickles”, men med gode bakterier i. Ikke lige så svært, som du først vil tro … Vi starter med:
Plantebaseret mælk
Princippet er det samme, enten du vil gøre havremælk, mandelmælk, sesammælk eller en anden form for nøddemælk. Det du har brug for, er:
1 dl (af det du ønsker at lave mælk af) f.eks. havregryn
7 dl vand
1 knivspids havsalt
1 dadel
Mikse alt i en god blender, med høj hastighed. Har du ikke sådan en, kan du også bruge en stavblender i en kande.
Du gør på den samme måde med alle type af nødder eller frøer. Men husk: hvis du vil have næringsstofferne ud af frøer, nødder og mandler skal du lægge dem i vand aftenen før. Så forsvinder fytinsyren, som ellers vil forhindre optagelsen af vigtige mineraler i fordøjelsesprocessen.
For at få mælk uden fibre og rester af nødder, har du brug for en sigtedug, hvor du siler mælken gennem dugen, ned i f.eks. en kande Resterne kan bruges i en dej eller i plantebaserede burgers.
Da du har lært det hele, kan du begynde at eksperimentere med forskellige smager. Krydderier som f.eks. vanilje, kardemomme eller ingefær kan give et fif til morgenmaden. En ekstra dadel i måske, for ”det søde liv”. Eller blande forskellige nødder. Så vil du skabe større bredde mht. mikronæringsstoffer. Det er dem, vores kroppe virkelig har brug for!
Hurtigt fermenterede grøntsager – en slags pickles
I alle kulturer verden over har man fundet ud af forskellige tricks for, hvorledes man giver maden længere holdbarhed. Salt, sukker, eddike, krydderier – og ikke mindst, fermentering! Mange spiser rugbrød uden at vide, at surdej faktisk er en slags fermenteringsproces. Det samme gælder surkål.
Her og nu skal du få lært noget om en hurtig og nem type af fermentering, som du kan bruge i din hverdag derhjemme. Den kommer oprindelig fra Japan, hvor man er eksperter i lange fermenteringsprocesser, som f.eks. miso, shoyu og tamari. (Alle disse tre er perfekte til at give plantebaseret mad mere UMAMI) Men nu skal du få at vide noget om Umeboshi-blommer.
Umeboshi-blommer er egentlig en slags abrikoser, men kaldes af en fejltagelse for blommer. De fermenteres sammen med en slags blade, Shiso-blade, og salt. Resultatet er nogle syrlige og salte små frugter, der bliver brugt medicinsk, men også i madlavning, selvfølgelig.
Selve lagen er rødlig og smager salt og surt. Du finder den i en helsekostforretning eller på nettet – hvor den enten har navnet UME SU, UME Seasoning eller UME Shiso. Den indeholder mælkesyrebakterier, som er den rene kur for maven. Her har du mulighed for, at give maven en lille boost hver dag.
Man kan bruge ”lette” grøntsager, som f.eks agurk, squash, løg, blomkål, radiser, grønne bønner eller kinakål. Alle grøntsager, undtagen bønner, skal bruges i ubehandlet form, ingen kogning. Bønner skal blancheres før du bruger dem (fytinsyren , igen).
Opskrift
Du skærer ca. 3 dl af grøntsagerne i mindre stykker og lægger dem i en skål. Derefter tager du ca. 3 spsk. UME SU og blander det godt sammen med grøntsagerne.
Lad skålen stå i stuetemperatur med en tyngde over. Du kan f.eks. bruge en kande, fylde den med vand, så har du en god tyngde. Afdæk grøntsagerne med en lille tallerken, med tyngden ovenpå. Lad skålen stå ca.12 timer (over natten) så har du nogle gode pickles dagen efter.
Smagen ændrer sig, løg og agurk bliver f.eks. mere sød i smagen, radiserne bliver mildere – men alt smager fint! Du kan også krydre lidt, med grønne urter som f.eks. persille og dild, hvidløg eller andet du ønsker af smag.