Mange mennesker og stater har en ubændig trang til gengældelse og hævn. At sidde ned ved et forhandlingsbord og lytte til hinandens synspunkter er en sjælden begivenhed. Hvad så med Rusland, siger I straks, kan man forhandle med en imperialistisk magt? Eller Israel og Hamas? Hvem kan tro at denne konflikt kan løses efter 75 år? Og ja, det er svært i mange tilfælde. De instinktive kræfter er stærke og magtsyge præsidenter kan ofte ikke overtales til at forhandle. De har ikke til hensigt at finde gode løsninger for alle parter.
Men på flere områder kan vi alle bidrage til fred på jorden: Fred med dyrene og fred med hinanden. Vi kan bidrage med mere respekt og desuden lære os mental nedrustning i konflikter med hinanden.
Fred med dyrene
Vi kan alle bidrage til færre dræbte individer: Lad os vælge flæskestegen eller den stegte and fra. Lad os undgå ribbene, hønsesalaten og leverpostejen. Lad os som samfund udskifte animalisk madproduktion til vegetabilsk madproduktion. Det giver desuden langt mindre CO2-udslip.
Hvorfor skal vi i det 21. århundrede stadig spise deres kroppe? Tygge på deres muskler? Når alt vi har brug for findes i plantebaseret form – det er næsten ubegribeligt, hvor hårdt vanerne sidder fast … På mange andre områder er vi tilbøjelige til at rette os efter videnskabelige udsagn, men på trods af mange bud på kødets nedbrydende virkninger, tager det lang tid at implementere en ny livsstil.
Dyrene vi dræber, slagter og spiser har et nervesystem, der ligner vores eget. De kan mærke angsten i slagteriet, de føler frygt og uro, de bliver stressede af alt for mange dyr på alt for lille en plads. Og vores måde at dyrke husdyravl minder i høj grad om koncentrationslejre-lignende forhold.
Men os på Blackmarket er tålmodige, selvom det ikke ser sådan ud. Vi forstår at vaner, som har været der i tusindvis af år, tager lang tid at komme af med. Der skal ofte en personlig oplevelse af smerte til, før man kan tage andre beslutninger. I mellemtiden kan vi bare glæde os over, at mange unge og gamle faktisk bryder sine vaner og er begyndt at spise den grønne mad.
Fred kan mægles
Fred kan skabes der, hvor to eller flere parter bliver set og hørt i en konflikt. Hvis de primære behov bliver efterset, så plejer de fleste at kunne lytte til den anden. Men vi har alle vores sår, og der, hvor det gør ondt, er tilbøjeligheden og evnen til at kunne lytte straks mindre. I parforhold sker det tit, at vi rører ved hinandens forskellige smertepunkter. Men også at vi har urimelige forventninger til hinanden.
Hvis vi alle blev mere trænet i, at kunne se og tage godt hånd om vores egne behov – i stedet for at lægge dem over på andre – ville mange konflikter være helt overflødige. Det er tit, at vi først bliver bevidste i vores behov, når de kommer på kant med noget. Nogen bliver et hinder, og på den måde forstår vi, hvad vi egentlig har behov for. Egentlig burde vi sige tak til hinanden, for at vi bliver hjulpet til en større forståelse af os selv. Så vil det, der ser ud til at skabe en konflikt, give mulighed for at sørge for, at både jeg selv og den anden part kan få lov til at få sine ønsker opfyldt.
Men nogle gange er det selvfølgelig også ren misundelse eller en form for hævn, at vi ikke vil at en anden skal have noget, vi ikke synes den er berettiget til. Hvis vi nu har magt at forbyde noget … hvilket vi reelt sjældent har. Om nogen er afhængig, økonomisk, psykologisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt, er mulighederne for at skabe en jævnbyrdig, respektfuld relation meget mindre. Og når den er reel, i forhold til f.eks. et barn, en udviklingshæmmet eller en økonomisk udsat person, vil den magt vi besidder være dybt forbundet med et kæmpe ansvar.
Fred på jorden er ikke noget vi skal overlade til andre – freden begynder med dig og dine relationer, også din relation til dyrene.